Piger fra NU med banner til Stella polaris

Climate Kick’in Week

Vær med til et stort klimaprojekt i 2022 med Folkekirkens Nødhjælps Ungdom!

Climate Kick’in Week

Klimaprojektet Climate Kick’in Week er fundraiset til i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp. Klimaprojektets vil opfordre til klimaretfærdighed og engagere og mobilisere danske unge i klimadebatten. Herunder med et fokus på klimaindsatser i udviklingslande og på at opskalere de danske klimaambitioner, i overensstemmelse med Parisaftalens forpligtelser.

Projektet vil munde ud i en klimafestival (Climate Kick’in Week) i maj 2022 – med fokus på politisk forandring, klimaretfærdighed og ungeinddragelse. Klimafestivalen vil indeholde adskillige events, workshops talks og andre engagerende samt mobiliserende elementer.

NU logo og EU flag

Klimafestival

Selve klimafestivalen, som projektet ender ud i, kommer til at finde sted i både Århus og København:

  • D. 14. maj 2022 i Botanisk Have i Århus
  • D. 21. maj 2022 i Fælledparken i København

Projektet vil forud for klimafestivalen indebære:
  • En højskole-tour for at mobilisere unge
  • Opvarmningsevents for at øge kendskabet til Climate Kick’in
  • Kommunikation på sociale medier om aktiviteter og fortællinger samt reklame
Frivillig i styregruppen

Vi er i gang med at nedsætte en frivillig styregruppe på projektet.

Såfremt du ønsker erfaring og netværk indenfor klimaprojekter a la Climate Kick’in har du derfor mulighed for dette gennem styregruppen.

Climate Kick’In gruppen mødes hver mandag fra kl.17.30 og et par timer frem. Alle er meget velkomne – meld dig til via knappen nederst! Mødet foregår i København, men man er meget velkommen til at deltage online.

Hvis du er interesseret eller gerne vil høre mere om denne rolle, er du meget velkommen til at kontakte os.

Den måde, vi tackler klimaændringer på i dag, kan påvirke vores liv i morgen. Især de unges liv. Vi er nødt til at handle, da det er et spørgsmål om liv eller død for så mange mennesker rundt om i verden og i særdeleshed i udviklingslandene. I NU er der en lang række unge medlemmer og frivillige, som har rejst verden rundt og nyder mange andre privilegier. De unge i Malawi eller Nepal er lige så unge. De har de samme eller lignende drømme og forhåbninger som unge danskere. Men IKKE de samme muligheder. Vi ønsker, at danske unge skal reflektere over den uretfærdige verden, vi lever i – og handle ud fra den!

Kontakt

Projektmedarbejder
Mathilde Kvolbæk Hjortshøj
Climate Kickin project