Konsulent til videoproduktion og some-arbejde

Konsulent til videoproduktion og SoMe-arbejde for klimaretfærdighedsprojekt med fokus på ungeinddragelse

Ansøgningsfrist: 19-02-2022 kl.19.00. Ansøgninger bliver behandlet løbende. 

Samtaler vil foregå i slutningen af uge 8-9. Arbejdet vil starte i uge 9-10. 

NU logo og EU flag

Folkekirkens Nødhjælps Ungdom (NU) er en klima- og udviklingspolitisk ungdomsorganisation, som laver events og kampagner for unge med fokus på verdens fattigste. Vi har arbejdet med klima i mange år, hvor vores hovedfokus altid er, hvordan verdens fattigste og mest sårbare påvirkes af klimaforandringer. 

Vi søger en konsulent til mediearbejde med kompetencer indenfor videoproduktion, SoMe-planlægning og eksekvering samt gode kommunikative evner både skriftligt, mundtligt og visuelt. Dette skal understøtte vores klimaprojekt, Climate Kick’in.

Klimaprojektet Climate Kick’in er et klima- og udviklingspolitisk engagementsprojekt. Af politiske standpunkter, ønsker vi gennem projektet et øget fokus på klimaindsatser i lavindkomstslande samt at opskalere de danske klimaambitioner, i overensstemmelse med Parisaftalens forpligtelser. Dette kan anses som målet, og midlet er vidensdeling og engagement. Projektet munder ud i to éndagsfestivaler.

Festivalerne kommer til at foregå den 14. maj 2022 i Botanisk Have i Århus OG den 21. maj 2022 i Fælledparken i København. 

Projektet vil forud for klimaretfærdighedsfestivalerne indebære en højskoletour, Kick-off events og SoMe-kampagner med personlige fortællinger og vigtige fakta, krydret med lidt reklame.

Du skal gennem SoMe-kampagner og engagerende videoer gøre global klimaretfærdighed til folkeeje, så vi sammen kan skabe positiv forandring!


Vi søger i den sammenhæng én der:

  • Har erfaring med videoproduktion og SoMe-content, da der er tale om en ekstern konsulentopgave, hvor du bl.a. skal udarbejde 2-4 videoer til projektet
  • Kan arbejde med og forstå sig på frivillighed, og yderligere er fleksibel. 
  • Kan arbejde selvstændigt og er initiativrig. Du skal selv kunne løbe med bolden, indenfor projektets rammer, når du er blevet klædt på.
  • Har gode kommunikative evner både skriftligt, mundtligt og visuelt
  • Har mod på og idérigdom til at forme mediekampagne-benet af klimaprojektet i samarbejde med de frivillige

Opgaverne bliver løst i tæt samarbejde med frivillige i Folkekirkens Nødhjælps Ungdom med reference til Folkekirkens Nødhjælp.

Du vil arbejde med egen computer mv., men vi kan bistå med kamera- og lydsudstyr samt sparring på indhold og form. Du vil hovedsageligt arbejde hjemmefra/fra eget kontor. Der er frie tøjler, højt til loftet og mulighed for at gøre en forskel med dit arbejde indenfor et vigtigt og spændende område! 

Projektstillingen vil omfatte cirka to måneders arbejde, hvor du kan forvente mellem 50-60 timers arbejde i perioden. Du vil få 7500 kr. for dit arbejde for perioden. 


Vil du vide mere? 

Kontakt forperson, Ida Skovbro Steenberg: is@dcayouth.dk // +45 30591259

Søg stillingen 

Ved at skrive en mail til is@dcayouth.dk med ansøgning samt CV – senest d. 19. februar kl. 19.