I Folkekirkens Nødhjælps Ungdom er der mange forskellige måder at være frivillig på. Hvad enten du interesserer dig for klimaområdet, udviklingsområdet, politikområdet eller måske bare sociale aktiviteter med ligesindede, så er der en plads til dig hos os!
Vi har lokalforeninger i København, Århus og Aalborg, hvor de lokalforeningsansvarlige står for at afholde aktiviteter og månedsmøder. Månedsmøder kan indeholde alt fra et spændende oplæg til en filmaften, og er en god måde at starte op på som ny frivillig.
I de nationale udvalg skabes rammerne for NU’s nationale arbejde og -aktiviteter. Der er helt sikkert også en opgave til dig i et nationalt udvalg.